Med Kanelsnegledej

1396452592 Denmark 1396452598 United KingdomGreat Britain

Med kanelsnegledej

Med SR Food Kanelsnegledej er det nemt at bage friske kanelsnegle. Dejen er ydermere velegnet til cremboller og fyldte horn - se opskrifter for inspiration.

Kanelsnegle

 

Kanelsnegle – 12 stk:

  • 1 rulle SR Food Kanelsnegledej

Remonce:

  • 75 g smør
  • 75 g sukker
  • 1 1/2 tsk kanel

Rul kanelsnegledejen ud på det medfølgende bagepapir. Rør smør, suker og kanel til en jævn masse. Smør remoncen på dejen. Rul forsigtigt dejen sammen på den lange side, og skær dejen til ca. 12 snegle. Kanelsneglene lægges på en bageplade på bagepapir og tykkes lidt flade. Pensl med æg eller vand og bag kanelsneglene i en forvarmet ovn på ca. 180°C varmluft i ca. 8 min. til kagerne er gyldenbrune.

 

Fyldte horn med syltetøj

 

Fyldte horn med syltetøj – 12 stk:

  • 1 rulle SR Food Kanelsnegledej
  • Syltetøj efter eget valg

Dejen rulles ud på det medfølgende bagepapir. Dejen deles på langs midt på og hver halvdel skæres i 6 trekanter. På hver trekant lægges en lille teskefuld syltetøj i den brede ende. Dejen rulles forsigtigt sammen til horn som pensles med æg eller vand. Hornene bages i en forvarmet ovn på ca. 180°C varmluft i ca. 8 min. til kagerne er gyldenbrune.
De fyldte horn kan pyntes med glasur eller hakkede mandler/nødder.

 

Fyldte horn med marcipan og nougat

 

Fyldte horn med marcipan og nougat – 12 stk:

  • 1 rulle SR Food Kanelsnegledej
  • 60 g marcipan
  • 95 g nougat

Dejen rulles ud på det medfølgende bagepapir. Dejen deles på langs midt på og hver halvdel skæres i 6 trekanter. I den brede ende på hver trekant lægges et stykke marcipan og et stykke nougat. Dejen rulles forsigtigt sammen til horn som pensles med æg eller vand. Hornene bages i en forvarmet ovn på ca. 180°C varmluft i ca. 8 min. til kagerne er gyldenbrune.

Cremeboller

 

Cremeboller – 12 stk:

  • 1 rulle SR Food Kanelsnegledej
  • 1/2 brev kagecreme

Kagecremen tilberedes efter anvisningen på pakken. Dejen rulles ud på det medfølgende bagepapir. Dejen skæres i 12 stykker (4 på den lange led og 3 på den korte led). En teskefuld kagecreme lægges midt på hvert stykke. De fire hjørner samles forsigtig over kagecremen. Bollerne lægges med samlingerne nedad på en bageplade beklædt med bagepapir og pensles med æg. Cremebollerne bages ved ca. ca. 175°C varmluft i ca. 15 minutter indtil kagerne er gyldenbrune. Pyntes med glasur.

 

kanel marcipan syltetoj small

 

Snegle med marcipan og syltetøj – 12 stk:

  • 1 rulle SR Food Kanelsnegledej
  • 200 g ren rå marcipan
  • 1/2 dl syltetøj efter eget ønske, f.eks. abrikos eller jordbær
  • 50 g rosiner
  • 30 g finthakkede mandler
  • 1 æg
  • Sukker

Rul dejen ud på det medfølgende bagepapir. Smør syltetøj ud over hele dejen, men hold 3 cm af kanten fri. Fordel marcipanen ud over syltetøjet og drys rosinerne og de finthakkede mandler på. Rul dejen sammen på den lange side og skær den i 12 skiver. De lægges på en bageplade og pensles med letpisket æg. Drys med sukker. Efter 16-18 min. i ovnen ved 200°C kan du servere disse lækre kager til kaffen!